Politisk aftale skal styrke virksomheders it-sikkerhed

En aftale om digital vækst indeholder blandt andet initiativer til at styrke informationssikkerheden hos virksomheder.

Regeringen har indgået aftalen "Initiativer for Danmarks digitale vækst" med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet er udnytte mulighederne i ny teknologi til at skabe mere velstand, bedre velfærd, og gode og vellønnede arbejdspladser med mindre nedslidning.

Aftalen indebærer initiativer inden for seks områder. Et af dem handler om styrket it-sikkerhed i virksomhederne.

Initiativet har to dele. For det første skal it-sikkerheden i små og mellemstore virksomheder styrkes. For det andet skal der etableres én indgang til virksomhedernes indberetning af sikkerhedshændelser.

Indsatsen rettet mod de små og mellemstore virksomheder omfatter:

  • Etablering af én samlet informationsportal som skal give virksomhederne bedre adgang til viden, konkrete værktøjer og vejledning om IT-sikkerhed.
  • Styrke virksomhedernes primære rådgiveres (bl.a. revisorer, advokater og banker) ind-sigt i IT-sikkerhed.
  • Videreførelse af Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed.

Det bliver der afsat 18 mio. kr. til 2018-2021.

Den fælles indgang til at indrapportere sikkerhedshændelser til offentlige myndigheder er der afsat 20 mio. kr. til i 2018-2025.

Links