Af Nicolai Devantier, 08/02/19
Et samarbejde, kaldet CIDI, er blevet en realitet med en bevilling på 12,4 mio. kr. fra Industriens Fond, som ønsker at styrke sikkerheden i danske Internet of Things-produkter.
I det nye projekt er Industriens Fond gået sammen med Alexandra Instituttet, FORCE Technology, DTU Compute og IT-Universitetet.
Målet er, at stille de danske virksomheder bedre i den internationale konkurrence ved at kunne levere mere sikre løsninger og produkter. En af forudsætningerne for, at det mål kan opfyldes, er at sikkerheden i de produkter, der kobles på nettet, skal tænkes ind i allerede i produktudviklingsfasen.
CIDI skal i første omgang klæde 20 danske virksomheder på til at udnytte it-sikkerhed som konkurrenceparameter. Deres erfaringer skal efterfølgende udbredes til virksomheder i hele landet, så kvaliteten af de danske online-produkter kan forbedres.
Links:
- Nyt projekt skal styrke it-sikkerheden i danske virksomheders online-produkter, information fra IT-Universitetet.