Sobig.F dominerede augusts virus-topti

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/9/2003

Ormen Sobig.F udgjorde over 98 procent af alle de e-mail-baserede orme, der blev standset i august måned.

Sobig.F opnåede den suveræne førerposition på topti-listerne over august måneds virus og orme på trods af, at den først blev opdaget den 18. august. I Danmark udgjorde den 98,5 procent af de orme, som firmaet Comendo standsede. Internationalt udgjorde Sobig.F også hovedparten af de orme, som Messagelabs standsede.

En anden ny orm er nummer to på Messagelabs' topti. Den kaldes Mimail og blev første gang observeret den 1. august.

Ormen Blaster, der blev udbredt i midten af august, optræder ikke på listerne, da den ikke spredes via e-mail.

Messagelabs' virus-topti for august
  1. Sobig.F
  2. Mimail.A
  3. Klez.H
  4. Yaha.E
  5. Bugbear.B
  6. Sobig.A
  7. Sircam.A
  8. Klez.E
  9. Yaha.K!e2a2
  10. Yaha.P

Links