Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/10/2003
Det lille it-sikkerhedsfirma Neupart er blevet certificeret af Dansk Standard. Certificeringen viser, at firmaet overholder kravene i en international standard for it-sikkerhed.Neupart er det andet danske firma, Dansk Standard certificerer. Tidligere på året blev to afdelinger af ovenlysvindueproducenten Velux certificeret. Alle de danske certificeringer har hidtil fulgt kravene i British Standard BS 7799 "Information Security Management". Derimod er der endnu ikke certificeret firmaer efter den danske norm for it-sikkerhed, DS-484. Den er mere omfattende end BS 7799.
Certificeringen garanterer, at virksomheden følger de krav til it-sikkerhed, som standarden opstiller. Det handler blandt andet om, at virksomheden skal have en sikkerhedspolitik, medarbejderne kan forstå og efterleve.