Tre sårbarheder lukket i Linux

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/2/2004

Holdet bag Linux-kernen har udsendt en opdatering, der lukker tre sårbarheder i styresystemet.

To af sårbarhederne ligger i den måde Linux administrerer hukommelse på. Den tredje findes i modulet, der understøtter 128-bit grafikkortet Rage fra ATI technologies.

Sikkerhedshullerne kan give en lokal bruger mulighed for at udvide sine rettigheder på netværket.

Sårbarhederne kan fjernes ved at opdatere til version 2.4.25 af Linux kernen.

Opdateringen kan blandt andet hentes hos The Linux Kernel Archives.

Links