Forbedret udgave af Netsky breder sig

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 26/2/2004

Netsky.C er en lettere forbedret udgave af Netsky.B, men den ser ikke ud til at brede sig lige så hurtigt som sin forgænger.

Den nye variant har et meget større udvalg af filnavne, emnefelter og indholdstekster til e-mails at camouflere sig med, end Netsky.B havde. Samtidig søger den også i flere forskellige filer efter e-mailadresser at videresende sig selv til.

Ifølge antivirusselskabet Panda Software var Danmark et af de lande, der var hårdest ramt af Netsky.B. Netsky.C ser ud til at være mere skånsom. Torsdag morgen rapporterede det danske antivirusfirma Comendo, at 77 procent af de e-mail, firmaet stoppede, indeholdt Netsky.B. Netsky.C udgjorde kun 2,5 procent.

Links