Spammer idømt fængselsstraf

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/5/2004

En amerikansk domstol har dømt en mand til 3,5 til 7 års fængsel for blandt andet udsendelse af over 800 millioner spam-e-mails.

Eric Carmack har brugt konti hos internetudbyderen Earthlink til identitetstyveri og udsendelse af spam.

Han har blandt andet udgivet sig for at være to forskellige personer fra sin hjemby Buffalo i staten New York og brugt disse personernes internetkonti til udsendelse af den store mængde spam.

Carmack er i et separat civilt søgsmål blevet dømt til at betale 16 millioner dollars til Earthlink.

Eric Carmack er tidligere dømt for andre forbrydelser og er derfor blevet idømt den maksimale straf, som loven giver mulighed for.

Links