Af Anonym, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/6/2004
Seks statslige organisationer i Sydkorea indrømmer, at de er blevet inficeret med den trojanske hest Peep, der kan benyttes til at fjernstyre computere ved hjælp af en simpel grafisk brugerflade.I alt 64 systemer i seks forskellige institutioner blev ramt af angrebet. Det drejer sig blandt andet om to forskningsenheder i det sydkoreanske forsvar og landets institut for forskning i atomenergi.
Peep har i dette tilfælde spredt sig som en vedhæftet fil til e-mail. Tilsyneladende stammer e-mailene fra Kina. De koreanske myndigheder kan dog ikke med sikkerhed fastslå, at bagmændene er kinesiske hackere.
Taiwanesisk politi anholdt i maj Peeps bagmand den 30-årige Wang An-ping. Hans program er tidligere blevet benyttet af kinesiske hackere til at angribe taiwanesiske virksomheder og myndigheder.