Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/8/2004
Folkene bag Mozilla udlover en dusør på 500 dollars til folk, der finder sikkerhedshuller i organisationens programmer.Løftet kommer fra Mozilla Foundation, der står bag browserne Mozilla og Firefox og e-mail-programmet Thunderbird. Pengene kommer blandt andet fra Linux-softwarehuset Linspire og investor Mark Shuttleworth.
Medarbejdere hos Mozilla Foundation vil vurdere i hvert enkelt tilfælde, om en nyopdaget sårbarhed vil føre til en dusør til finderen.