Blaster-programmør erkender sig skyldig

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 13/8/2004

En ung mand, der ændrede på ormen Blaster og slap den løs under navnet Blaster.B, har erkendt sig skyldig. Han kan få flere års fængsel og erstatningskrav i millionklassen.

Den skyldige er Jeffrey Lee Parsons, der nu er 19 år gammel. Straframmen ligger på mellem 18 og 37 måneders fængsel. Straffen ventes udmålt den 12. november.

Blaster.B udnyttede ligesom den originale Blaster en sårbarhed i Microsoft Windows til at sprede sig, nemlig den såkaldte DCOM/RPC-sårbarhed. Begge orme spredte sig hurtigt på internettet i august 2003.

Links