Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/8/2004
Ormen Rbot-GR kan lade en angriber udspionere brugeren af en inficeret pc, hvis der er installeret et web-kamera på den. Ormen er ikke særlig udbredt.Ormen udnytter en række kendte sårbarheder til at sprede sig. Når den har inficeret en pc, kan dens bagmand styre den ved at sende kommandoer til den. En af kommandoerne giver mulighed for at opsnappe enkeltbilleder og videostrømme fra et web-kamera, hvis der er monteret sådan et på pc'en.
Graham Cluley fra antivirusfirmaet Sophos sammenligner det med at have et overvågningskamera installeret i sit hus, uden at man ved det.
Da ormen ikke er særlig udbredt, udgør den næppe nogen større risiko. Sandsynligheden for, at den rammer en pc, som der er installeret et web-kamera på, er ikke stor.