Danske virksomheder har forbedret it-sikkerheden

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/9/2004

Flere har firewalls og færre har problemer med virus. Sådan er status for danske virksomheders it-sikkerhed ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik.

4.000 danske virksomheder med mere end 10 ansatte har deltaget i undersøgelsen, der blev gennemført i februar 2004. Den handler om deres brug af it i 2003, herunder it-sikkerheden.

Ud af de virksomheder, der har adgang til internettet, var 32 procent udsat for generende eller alvorlige problemer på grund af virus. I 2002 var tallet 43 procent, og det var den suveræne topscorer på listen over sikkerhedsproblemer. I 2003 var det mest udbredte problem nedbrud i netforbindelsen.

I 2002 havde omkring halvdelen (53 procent) investeret i en firewall. Året efter var det næsten tre ud af fire (73 procent) virksomheder.

I undersøgelsen fra 2002 spurgte man ikke til de organisatoriske sider af it-sikkerheden. Det har Danmark Statistik gjort i den nye undersøgelse. Den viser, at hver tredje virksomhed med internetadgang har en formelt udnævnt it-sikkerhedsansvarlig og en it-sikkerhedspolitik, som ledelsen har godkendt. Kun 14 procent har en ajourført it-sikkerhedsvejledning til alle pc-brugere.

Links