sårbarheder

SquirrelMail lukker sikkerhedshul

Sårbarheden findes kun, når SquirrelMail bruger Sendmail til at sende mail med. For at udnytte den skal angriberen være oprettet som bruger på systemet.

Fejlen skyldes manglende inputvalidering.

SquirrelMail til og med version 1.4.22 er sårbar. Man kan køre en sikkerhedsopdatering, der fjerner hullet.

Anbefaling

Kør sikkerhedsrettelsen.

Dansk

Adobe lukker huller i ColdFusion

Den ene sårbarhed ligger i Apache BlazeDS. Den er relateret til deserialization i Java.

Den anden sårbarhed består i manglende inputvalidering, der kan udnyttes i cross-site scripting-angreb.

Fejlene er rettet i disse versioner:

  • ColdFusion (2016 release) update 4
  • ColdFusion 11 update 12
  • ColdFusion 10 update 23

Adobe betegner begge sårbarheder som vigtige, men ikke kritiske.

Anbefaling

Opdater ColdFusion.

Dansk

Skærmkontrolsoftware leveret af HP, Philips og Fujitsu er sårbar

Programmeringsbiblioteket Portrait Display SDK bruges til at udvikle applikationer, der styrer skærmindstillinger. Det danner basis for blandt andet Fujitsu DisplayView Click, HP Display Assistant, HP My Display og Philips Smart Control Premium.

Sikkerhedsfirmaet SEC Consult har fundet en alvorlig sårbarhed, der kan udnyttes af en lokal, autentificeret bruger. Sårbarheden gør det muligt at afvikle kommandoer med privilegier som SYSTEM.

Fejlen er rettet i disse programmer:

Dansk

Angreb udnytter sikkerhedshul i SMB

Hvis målet for angrebet ikke er opdateret siden februar, kan der blive installeret en bagdør på computeren.

Sårbarheden ligger i behandlingen af protokollen SMB (Server Message Block), som bruges til fil- og printdeling i Windows. Microsoft lukkede hullet med rettelsen beskrevet i sikkerhedsbulletin MS17-010.

For en uge siden lækkede hackergruppen Shadow Brokers, der menes at være tilknyttet en russisk efterretningstjeneste, en række værktøjer fra hackergruppen Equation Group, der menes at have tilknytning til USA's NSA (National Security Agency).

Dansk

Cisco lukker hul i Struts i flere produkter

Sårbarheden har været kendt siden den 6. marts. Den findes i Jakarta Multipart-parseren, der indgår i Apache Struts 2. Dermed er en række produkter, der anvender Struts, ramt.

Cisco har fundet frem til 21 produkter, der anvender Struts og derfor er sårbare.

Firmaet har udsendt rettelser til de fleste.

Cisco har endvidere udsendt en række andre sikkerhedsrettelser. De fjerner primært sårbarheder, der kan sætte produkter ud af drift.

Anbefaling

Gennemgå listen over sårbare produkter og opdater dem, som I anvender.

Dansk

Google lukker 29 huller i Chrome

Ingen af sårbarhederne har fået firmaets højeste risikovurdering. Mindst tre har fået den næsthøjeste.

En af dem affødte en dusør på 3.000 dollars til sikkerhedsforskeren, der opdagede den. Sårbarheden ligger i PDFium.

Derudover er der et par sårbarheder i Omnibox og Blink.

Fejlene er rettet i Chrome 58.0.3029.81 til Windows, Macintosh og Linux.

Anbefaling

Genstart Chrome for at aktivere opdateringen.

Dansk

Mozilla lukker 39 huller i Firefox

Otte af sårbarhederne regnes for kritiske. 20 har fået den næsthøjeste risikovurdering, syv er moderate og fire udgør kun en lille risiko.

25 af sårbarhederne findes også i tidligere versioner af Firefox. De er rettet med Firefox ESR 45.9.

33 sårbarheder er rettet med Firefox ESR 52.1 for brugere, der ikke ønsker at opdatere til version 53.

Anbefaling

Genstart Firefox for at opdatere til en rettet version.

Dansk

Drupal lukker alvorligt hul

Sårbarheden lader en angriber omgå adgangskontrollen. Drupal betegner sårbarheden som kritisk.

Fejlen findes ikke i Drupal 7, men kun i Drupal 8. Fejlen er rettet med Drupal 8.3.1.

Brugere, der stadig anvender 8.2.7 eller tidligere versioner, kan opdatere til 8.2.8. Normalt udsender Drupal ikke opdateringer til ældre versioner, men på grund af denne sårbarheds høje risiko har udviklerne gjort det denne gang.

Anbefaling

Opdater til Drupal 8.3.1 eller 8.2.8.

Dansk

VMware lukker alvorlige huller i Unified Access, Horizon View og Workstation

Et bufferoverløb i Unified Access Gateway og Horizon View lader angribere afvikle programkode på sikkerhedsgatewayen.

Seks sårbarheder i Cortado ThinPrint rammer Workstation og Horizon View Client. Også her kan angribere afvikle programkode. Sårbarhederne ligger i behandlingen af JPEG2000 og TrueType-fonte i TPView.dll.

Fejlene er rettet i disse versioner:

Dansk

Sider

Abonnér på RSS - sårbarheder