Udlover dusør på 10 mio dollar
Af Eskil Sørensen, 26/06/23
Det amerikanske udenrigsministerium har udlovet en dusør på 10 millioner dollar for information, der forbinder de ansvarlige for MOVEit-angrebet til en udenlandsk statssaktør.
Det skriver Infosecurity Magazine med henvisning til en meddelelse, som er tweetet af @RFJ_USA (Reward for Justice-programmet).
I denne meddelelse søges der konkret efter oplysninger, der forbinder CloP ransomware-gruppen eller andre cyberaktører tilknyttet CloP, der retter angreb mod amerikansk kritisk infrastruktur, til en udenlandsk statssaktør.