Vil du være med til at have tjek på nettet?
Af Eskil Sørensen, 16/08/23
Punktum dk åbner i dag et nyt værktøj til styrkelse af internetsikkerheden. Det sker med løsningen tjekpånettet.dk, som man kan bruge til at undersøge om en hjemmeside eller link er kendt for at medvirke i scams eller for at sprede malware og phishing. Selve åbningen af løsningen lanceres officielt i uge 34 med en række kommunikations- og kampagneaktiviteter på sociale medier og bannerannoncer.
Værktøjet er henvendt til ’den helt almindelige bruger af internettet’, som det hedder i det kampagnemateriale, der er udsendt til pressen og samarbejdspartnerne op til lanceringen.
Dansk