En Android-app giver "hurtigt og nemt overblik over spændende kulturelle oplevelser, arrangementer og steder" i en kommune.
Meget fint.
Men hvorfor har appen brug for at få adgang til følgende data på telefonen?
- Identitet.
- Kontaktpersoner.
- Præcis placering.
- Opkald.
- Billeder/medier/filer – læse, ændre eller slette indhold på USB-lageret.
- Lagerplads.
- Kamera – tage billeder og optage video.
- Oplysninger om Wi-Fi-forbindelse.
- Enheds-id og opkaldsoplysninger.
Appen er udviklet af et firma, der udbyder den i samarbejde med den pågældende kommune.
Husk samtykke
Lad os tage databeskyttelsesbrillerne på og se nærmere på den type app.
Som bekendt træder databeskyttelsesforordningen i kraft 25. maj næste år. Hvad vil den betyde for sådan en app?
Først må vi afgøre, hvem der er dataansvarlig. Er det kommunen eller samarbejdspartneren, der leverer indhold til den?
Den dataansvarlige er altid den, der bruger dataene, og hvis jeg installerer appen, skal jeg ifølge databeskyttelsesforordningen give mit samtykke til, at den indsamler data.
Mit samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt.
Jeg synes, appen har et problem med, at samtykket skal være informeret. Som bruger vil jeg gerne vide, hvilke data den indsamler med hvilket formål.
Ja, jeg får at vide, at appen får adgang til mine kontaktpersoner og filer på enheden. Men hvilke data bruger den?
Hvad bruger den data til? Hvor bliver de lagret? Hvordan kan jeg få indsigt i, hvilke data appen har indsamlet?
Og hvordan kan jeg rette fejl i data eller få dem slettet?
Disse spørgsmål finder jeg ikke svar på i standardbeskrivelsen af appens tilladelser i Play Store.
Luskede apps
Spørgsmålet om samtykke bliver endnu mere presserende, når det gælder apps, der snyder brugeren.
Jeg tænker på øjensynligt uskyldige apps, der for eksempel udstyrer smartphonen med en lommelygte.
Nogle af den slags apps har et skjult formål. For eksempel kan de lytte efter bestemte lydsignaler, der udsendes sammen med tv-reklamer.
På den måde kan de rapportere, at brugeren har været i et lokale, hvor reklamen blev vist.
Udviklerne af den type apps må forudse store problemer, når databeskyttelsesforordningen træder i kraft.
Vær klar til at svare
Hvis I udvikler eller udbyder apps, bør I overveje, hvordan I vil besvare ovenstående spørgsmål. For det skal I kunne, når forordningen træder i kraft.
Og dataansvarlige må forvente mange henvendelser mandag 28. maj 2018.
På den første arbejdsdag efter, at forordningen er trådt i kraft, kan der komme en strøm af forespørgsler fra registrerede personer.
I første omgang handler det næppe om at rette eller slette data.
Personerne vil sandsynligvis begynde med at få et overblik over, hvad der overhovedet er registreret om dem.
Hvis ideen om at få indsigt går viralt, må virksomheder forudse en strøm af henvendelser.
Måske kommer der ligefrem en app, der på enkel vis gør det nemt at sende forespørgsler til en række organisationer, der kan tænkes at ligge inde med data.
Er I forberedt på at besvare adskillige henvendelser om, hvad I har registreret om brugerne af jeres apps?
Og er I i stand til at slette eller rette i data, når den registrerede person ønsker det?
Husker I at slette data, når I ikke længere har brug for dem?
Kan du besvare disse spørgsmål?
Databeskyttelsesforordningen medfører, at man risikerer bødestraf, hvis man ikke overholder reglerne. Derfor kan det blive dyrt for virksomheder, hvis de ikke har styr på forordningen.
Det er mit indtryk, at mange dataansvarlige er famlende over for, hvordan de skal håndtere databeskyttelsesforordningen.
Det gælder ikke kun data, der indsamles via apps, men helt generelt. Vi har ellers kendt til indholdet i forordningen i mindst halvandet år.
Alligevel kan mange organisationer ikke besvare disse spørgsmål:
- Hvilke data om personer registrerer I?
- Hvor ligger data?
- Hvordan kan I udlevere data til de registrerede personer?
- Hvor har I dokumenteret, at I har indhentet samtykke til registreringen?
- Hvordan kan registrerede personer få rettet eller slettet data?
Få nu styr på det. I har otte måneder.
Læs mere
Oprindelig bragt på Computerworld Online den 29. september 2017