Skype er klar med end-to-end-kryptering

Den nye version af Skype understøtter Signal-krypteret chat.

Support af end-to-end-krypteret chat er nu klar i Skype til Windows, MacOS, Linux, Android og iOS.

Funktionen blev annonceret i januar 2018 hvor Microsoft og Open Whisper Systems, der har skabt Signal-appen, som anvendes til kryptering, fortalte om projektet.

Krypteringen har gennem en periode fungeret i en testudgave, men nu er en stabil version blevet implementeret i den nyeste udgave af kommunikationsprogrammet.

En krypteret chat startes ved at klikke på + Chat-knappen og vælge en ny privat konversation.

Anbefaling:

Kryptering anvendes til at sikre mod, at uvedkommende får adgang til fortrolig information. Har du dette behov, så anbefaler DKCERT, at du krypterer din kommunikation.

Links: