Skype er klar med end-to-end-kryptering
Af Nicolai Devantier, 22/08/18
Support af end-to-end-krypteret chat er nu klar i Skype til Windows, MacOS, Linux, Android og iOS.
Funktionen blev annonceret i januar 2018 hvor Microsoft og Open Whisper Systems, der har skabt Signal-appen, som anvendes til kryptering, fortalte om projektet.
Krypteringen har gennem en periode fungeret i en testudgave, men nu er en stabil version blevet implementeret i den nyeste udgave af kommunikationsprogrammet.
En krypteret chat startes ved at klikke på + Chat-knappen og vælge en ny privat konversation.