Dell advarer om forsøg på datatyveri

Producenten Dell har udsendt en advarsel om, at der har været forsøg på indbrud i virksomhedens it-systemer. Der er foreløbig ikke rapporteret om datatab.

Den 9. november 2018 har kriminelle forsøgt at bryde ind i Dell.com, Premier, Global Portal og support.dell.com for at hente oplysninger om kunderne.

Det skriver virksomheden i en advarsel.

Der er observeret uautoriseret adgang til systemerne og forsøg på at hente navne, mail-adresser og passwords.

Dell fortæller også, at der foreløbig ikke er indikationer på, at tyveriforsøget har været succesfuldt. Firmaet undersøger dog stadig sagen.

Man har ligeledes valgt, at tvinge alle kontohavere til at skifte adgangskoden.

Anbefaling:

Da sikkerhedsbristen er opstået hos en tjeneste, kan du ikke direkte sikre dig mod lignende problemer. Hvis en tjeneste, du anvender, bliver kompromitteret, skal du altid skifte din adgangskode. Brug aldrig din adgangskode på tværs af tjenester.

Links: