Af Nicolai Devantier, 20/03/19
Nasjonalt Cybersikkerhetssenter (NorCERT) fortæller nu, at virksomheden Norsk Hydro er blevet ramt af et alvorligt ransomware-angreb.
Norsk Hydro er en global leverandør af aluminium og aluminiumprodukter.
Det handler om en relativ ny variant, kaldet LockerGoga. Angrebet er ifølge NorCert blevet kombineret med et angreb mod Active Directory.
De norske myndigheder efterlyser information om, hvorvidt andre organisationer i Norge er ramt af lignende angreb.
Angrebet har betydet nedlukning af produktionsanlæg, mens andre anlæg er overgået til manuel drift.
Anbefaling:
En effektiv foranstaltning overfor ransomware er at tage en jævnlig backup for beskytte mod tab af data. Brug antivirusprogram og opdater altid dine programmer med de nyeste rettelser fra producenterne. Betal ikke gerningsmanden, da du ikke kan være sikker på, at de låser filer og systemer op igen.
Links:
- Skreddersydd dobbeltangrep mot Hydro, artikel fra NRK.
- NorCert: Cyberangreb mod Norsk Hydro er ransomware, artikel fra V2.
- Nasjonalt Cybersikkerhetssenter.
- No More Ransom-hjemmesiden, hjælpeside om ransomware.