Cyberangreb på professionshøjskole

Absalon har lukket it-systemer for at begrænse skaderne.

Professionshøjskolen Absalon i Slagelse har lukket it-systemer ned, efter det i mandags blev klart, at skolen har været udsat for et cyberangreb.

Det skriver Absalon i en nyhed på sin hjemmeside.

Det fremgår, at professionshøjskolens it-afdeling har formået at begrænse angrebets udbredelse, men der er IT-løsninger, der er påvirket i øjeblikket. Mest påvirket lige nu er mailsystemerne, men de forventes at komme op igen i løbet af dagen, oplyser presseansvarlig Klaus Kristensen.  

Absalons IT-afdeling arbejder stadig på at kortlægge omfanget af angrebet.

Links:

https://phabsalon.dk/om-absalon/nyheder-og-presse/nyheder-og-presse/absalon-lukker-it-systemer-pga-forsoeg-paa