Af Eskil Sørensen, 23/02/23
DKCERT er fra en betroet kilde blevet gjort opmærksom på, at der her til morgen, den 23. februar, kortvarigt var en besked på Anonymous Sudan’s Telegram kanal, om at danske universiteter er under angreb.
Efterfølgende har DKCERT fået besked om, at et enkelt CMS på et dansk universitet har været DDoS’et tidligere i morges.
DKCERT følger situation og giver besked via relevante kanaler til vores samarbejdspartnere.
Flere aviser skriver i dag, at Anonymous Sudan er nævnt som værende ansvarlig for en række DDoS-angreb på danske lufthavne i går. Gruppen henviser på sin Telegram-kanal til, at infrastrukturen i danske lufthavne blev taget i går ned pga. afbrændingen af koranen. Andre kilder, som Computerworld citerer, mener, at der i virkeligheden er tale om angreb fra et russisk hackernetværk, der bl.a. består af hackergruppen KillNet.
Årsagen til angrebet skulle være hævn for den danske opbakning til Ukraine og Sveriges ønsker om at blive medlem af NATO.