DeiC-konferencen 2024: Hør om påvirkningen fra civil warfare i Ukraine

Øjenvidenberetninger fra Ukraine lægges frem på DeiC-konferencen.

DeiC-konferencens sikkerhedsprogram er nu endeligt, og blandt oplægsholderne finder vi lektor fra IT-universitetet, Oksana Kulyk, der sammen med journalist og forskningsformidler Jari Kickbusch fortæller om deres seneste og endnu igangværende forskningsprojekt om civil krigsførelse ved hjælp af cyberangreb i Ukraine.

Vi hører ikke så sjældent om statslige aktørers cyberangreb mod danske interesser og institutioner, der blandt har til formål at skabe utryghed og underminere tilliden til staten og det politiske system. Det er angreb, der er intensiveret – også mod uddannelses- og forskningssektoren – ikke mindst siden den russiske invasion af Ukraine.

En endnu mere kritisk trussel mod de bærende institutioner og infrastruktur opleves dagligt i Ukraine, hvor cyberangreb bruges som supplement til de mere traditionelle former for krigsaktiviteter.

Forskningsprojekt i gang

Dette kommer vi til at høre meget om i oplægget fra Oksana Kulyk og Jari Kickbusch, der er i gang med en forskningsprojekt om samme på baggrund af en studietur til Ukraine. På turen, som makkerparret gennemførte i april 2024, undersøgte de effekten af ​​cyberangreb på civilbefolkningen og på baggrund af samtaler med både ukrainske civile og embedsmænd fik de indsigt i skader og aktiviteter til håndtering af krigsførelsen på cyberområdet i Ukraine.

Noget, som vi alle kan lære af. Ikke kun i forhold til samfundssikkerhed og beredskab generelt, men også i forhold til uddannelses- og forskningssektoren.

Pga. aktualiteten og projektets mange observationer er Oksana og Jaris oplæg udvidet til 50 minutter. Oplægget har titlen "Cyberwarfare harms to civilan population" og ligger på konferencens dag 2 i den session, der berører beredskab og håndtering af hændelser. Det andet oplæg i sessionen handler om, hvordan Aalborg Universitet har ændret sit beredskabssetup på baggrund af erfaringer med en større hændelse for et par år siden. Det vil være CISO for AAU, Michael Collin, der fortæller om beredskabskonceptet, og hvordan det øves og øves (og øves). 

Med situationen i Ukraine i baghovedet kan vi alle lære af erfaringer med beredskabssituationer, og hvordan et godt øvelseskoncept kan iværksættes, så vi er godt forberedt.

Læs om DeiC-konferencens øvrige program på  https://www.deic.dk/konference/2024/program

Keywords: