Af Torben B. Sørensen, 28/02/17
"Cybertruslen mod telesektoren i Danmark" er en trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Den ser DDoS (Distributed Denial of Service) som den alvorligste trussel mod teletjenesternes tilgængelighed.
Dog anser centeret telesektoren for at være ganske robust over for DDoS-angreb. De påvirker i højere grad kunderne end selve telesystemerne.
Truslen mod teletjenesterne fra it-kriminalitet vurderes til lav. Det skyldes, at kriminaliteten snarere er rettet mod teleselskabernes forretning end mod selve teleinfrastrukturen. Så når det gælder truslen mod forretningen, er den meget høj.
Truslen fra destruktive angreb fra fremmede stater regnes for lav. Det samme gælder truslen fra cyberterrorisme.
Links
- Cybertruslen mod telesektoren i Danmark
- Overbelastningsangreb truer tilgængeligheden af teletjenester, pressemeddelelse fra Center for Cybersikkerhed