Af Torben B. Sørensen, 01/08/17
DeiC har ansat cand.scient.pol. Morten Eeg Ejrnæs Nielsen som projektleder hos DKCERT. Han får til opgave at opbygge en databeskyttelsesrådgivertjeneste.
Formålet med tjenesten er at hjælpe forsknings- og uddannelsesinstitutioner med at efterleve kravene i databeskyttelsesforordningen. Kravene bliver håndhævet fra den 25. maj 2018.
Ud over rådgivning kan tjenesten også omfatte en databeskyttelsesrådgiver (DPO, Data Protection Officer), som institutioner kan anvende i stedet for selv at ansætte en.
Morten Eeg Ejrnæs Nielsen er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet, og har tidligere arbejdet med databeskyttelsesforordningen og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen og Region Hovedstaden.
Morten Eeg Ejrnæs Nielsen har kontor sammen med resten af DKCERT hos DeiC på DTU, Lyngby Campus.