CFCS og flere uddannelsesinstitutioner holder cyberdage

En række uddannelsesinstitutioner og Center for Cybersikkerhed afholder to cyberdage som led i den nationale cybersikkerhedsmåned.

Oktober er blevet valgt som cybersikkerhedsmåned, der skal være med til at ruste danskerne til en hverdag med flere og flere digitale trusler.

I den forbindelse er Center for Cybersikkerhed gået sammen med Københavns Erhvervsakademi, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School og DTU for at afholde to cyberdage.

Formålet er at skabe en mulighed for erhvervsliv, det offentlige og studerende for at mødes om den fælles interesse for cybersikkerhed.

Muligheden for dialog med ligesindede kan fungere som grobund for kommende samarbejder inden for cybersikkerhed.
Dagene løber af stablen den 22. og 23. oktober 2019 på SDU, Syddansk Universitet i Odense.

Du kan læse mere via nedenstående links.

Links: