Af Eskil Sørensen, 18/10/23
Tredje afsnit af pensionisten Philomena Smiths videoblog 'Cyberkriminalitet for newbies' handler om, hvordan hun med henvisning til travlhed får forskeren John Wright til at klikke på et link i en mail og derved inficerer Harfordbridge Universitys computer med ransomware.
Hver uge her i oktober udgiver GÉANT et afsnit af Philomena Smiths eventyr, der omhandler forskellige emner som online privatliv, databeskyttelse, digitalt fodaftryk, phishing, smishing, vishing, social engineering, ransomware, backups, rapportering af cyberhændelser og videndeling i samfundet. Afsnittene gennemgår også angrebsteknikkerne og giver tips til, hvordan angribere kan overlistes.
Videoserien er et initiativ i GÉANTs indsats i cybersikkerhedsmåneden.