XBash er navnet på en ny all-in-one-malware
Af Nicolai Devantier, 27/09/18
Både Windows- og Linux-brugere bør være opmærksomme på en ny all-in-one-malware, som et sikkerhedsfirma nu advarer om.
Den ondsindede kode er blevet døbt XBash, og den inkluderer ransomware, kryptovaluta-mining og botnet i kombination med en selv-spredende orm.
Det er sikkerhedsfirmaet Palo Alto Networks, der har rapporteret om XBash.
Koden menes, at være forbundet til gruppen Iron Group/Rocke, som er en kinesisktalende gruppe, der også er i søgelyset i forbindelse med en række andre cyberangreb.