Politi arresterer 159 muldyr
Af Torben B. Sørensen, 28/11/17
For tredje år i træk har Europol gennemført en international aktion mod muldyr. It-kriminelle hyrer muldyr til at få fat i penge fra ulovlige transaktioner. Det kan fx være ved at afhente penge, der er betaling for kopivarer eller resultatet af indbrud i netbanker.
Aktionen foregik den 20.-24. november i 26 lande, herunder Danmark.
I alt blev der i perioden registreret 1.719 transaktioner involverende muldyr. De havde en samlet værdi af omkring 230 millioner kroner.