phpMyAdmin har udsendt en kritisk software-opdatering
Af Nicolai Devantier, 12/12/18
Udviklerne bag phpMyAdmin har opdateret koden til en ny version 4.8.4, der lukker for en række kritiske svagheder i produktet.
phpMyAdmin er et populært open source-administrationsværktøj til MySQL-databaser.
Svaghederne kan potentielt åbne for, at uvedkommende kan overtage kontrollen med web-servere på sårbare systemer.
Det er speciel tre kritiske svagheder, CVE-2018-19969, CVE-2018-19970 og CVE-2018-19968, der bekymrer, men opdateringen lukker også for andre problemer.