Sikkerhedsvirksomheden Check Point Research har offentliggjort tal, der viser en kraftig stigning i antallet af cyberangreb, der er observeret omkring konflikten mellem Rusland og Ukraine.
Det skriver virksomheden i en blog på sin hjemmeside.
Det fremgår, at cyberangreb på Ukraines regering og militærsektor steg med 196 pct. i de første tre dage efter den russiske invasion, mens cyberangreb på russiske organisationer steg med fire pct. Dette sammenlignet med de første dage af februar. Den samme sektor globalt og i Rusland viste ikke en tilsvarende stigning.
REvil ransomwaregruppen har ikke skåret ned på sine aktiviteter, efter at flere påståede medlemmer af gruppen blev pågrebet af Ruslands efterretningstjeneste for et par uger siden. Det skriver Security Week på baggrund af undersøgelser fra trusselsefterretningsfirmaet ReversingLabs.
Den russiske sikkerhedstjeneste (FSB) har arresteret flere medlemmer af REvil-ransomwaregruppen og ’neutraliseret’ dens operationer. Det skriver The Hacker News.
Operationen omfattede razziaer på 25 adresser forskellige steder i Rusland, som tilhørte 14 mistænkte medlemmer af gruppen. Ud over arrestationen blev ifølge det oplyste beslaglagt over 426 millioner rubler, 600.000 dollar, 500.000 pund, computerudstyr, krypto-wallets og 20 luksusbiler.
FSB oplyser, at arrestrationen er sket efter anmodning fra de amerikanske myndigheder.