Defacement-angreb halveret i oktober

Der var halvt så mange defacement-angreb på danske websteder i oktober som i september.

205 danske domæner blev ramt af defacement-angreb i oktober. Det er en halvering i forhold til september måned.

Ved et defacement-angreb placerer en hacker sine egne sider på offerets websted.

74 procent af angrebene i oktober var masseangreb, hvor flere domæner på den samme IP-adresse bliver overtaget i et hug.

Det største angreb fandt sted den 7. oktober, hvor 75 domæner på samme IP-adresse blev ramt.

Tallene stammer fra statistikwebstedet Zone-H.

Anbefaling

Se på sikkerheden, når du vælger webhotel.

Links

Graf over defacement-angreb