Svindel med like-klik vokser

I marts udgjorde svindel med klik på like-knappen en større del af svindlen inden for sociale medier.

Like-jacking udgjorde 29 procent af svindelforsøgene inden for sociale medier i marts. Det fremgår af statistikker fra sikkerhedsfirmaet Symantec.

Det er næsten en fordobling af andelen i forhold til februar måned.

Ved like-jacking omdirigerer svindlerne et klik på en side, så det ser ud som om, det er et klik på "synes godt om".

Svindel baseret på manuel deling af links er fortsat den mest udbredte type. I marts var det næsten 60 procent.

Falske tilbud på billige varer udgjorde godt 10 procent.

Anbefaling

Vær kritisk over for informationer og tilbud på sociale medier.

Links

Graf over svindeltyper.