IoT-botnet angriber websteder

Bagmænd anvender et botnet af routere og andre Internet of Things-enheder til at hacke websteder.

Det skadelige program Linux.ProxyM har inficeret en række Linux-baserede enheder på nettet, som det indrullerer i et botnet. Først brugte bagmændene det til at udsende spam, men på det seneste er computerne begyndt at angribe websteder.

Nogle angreb er forsøg på at udnytte SQL-indsætning, andre afprøver cross-site scripting.

Siden midten af november har angrebene medført mellem 10.000 og 35.000 forespørgsler om dagen.

Linux.ProxyM installerer en proxy af typen SOCKS på enheden. Programmet kan inficere enheder baseret på arkitekturerne x86, MIPS, MIPSEL, PowerPC, ARM, Superh, Motorola 68000 og SPARC. Enheder kan være routere, videooptagere og andet udstyr, der sættes på internettet.

Truslen har været kendt siden februar i år. De fleste inficerede computere er i Rusland med Kina på andenpladsen.

Anbefaling

Hold Internet of Things-enheder opdateret med den nyeste firmware.

Links