Bagmænd bag Mirai-botnet tilstår

Tre unge mænd har tilstået, at de stod bag Mirai-botnettet, der inficerede Internet of Things-enheder.

Paras Jha på 21, Josiah White, 20 år, og Dalton Norman, 21 år, alle fra USA, har tilstået, at de stod bag Mirai-botnettet. Botnettet inficerede routere, sikkerhedskameraer og andet udstyr på internettet.

Bagmændene benyttede deres botnet til at gennemføre DDoS-angreb (Distributed Denial of Service).

To af dem drev et firma, som mod betaling beskyttede firmaer mod DDoS-angreb. Efter et angreb prøvede de enten at afpresse offeret, eller også solgte de tjenesteydelser, der skulle beskytte mod angreb.

Mirai blev også anvendt til svindel med klik på web-annoncer, idet bagmændene lejede det ud til svindlere.

Links