Af Nicolai Devantier, 17/09/18
Næsten en tredjedel af de databrud, som virksomheder over hele verden har lidt, har resulteret i, at nogle har mistet jobbet.
Det skriver Kaspersky i en undersøgelse.
Det russiske sikkerhedsfirma har interviewet lige knap 6.000 personer i 29 lande til firmaets årlige rapport, kaldet: Global Corporate IT Security Risks Survey.
Respondenterne arbejder i virksomheder af varierende størrelser fra mindre firmaer med 50 ansatte til helt store virksomheder med over 1.000 ansatte.
Undersøgelsen viser, at sikkerhedshændelser har konsekvenser. I forbindelse med 31 procent af hændelserne er der sket afskedigelse af medarbejdere, som en følge af databrud.
Der er dog meget stor forskel på hvor C-level-folkene – ledelsen - sende ud for at lede efter nyt arbejde efter sikkerhedsproblemer.
I Nordamerika blev 32 procent af de administrerende direktører og andre ledende medarbejdere afskediget efter databrud. I Rusland var det syv procent og i Japan kun fem procent.
Anbefaling:
Sæt dig ind i din arbejdsplads sikkerhedspolitikker og anvend dem, også selv om det kan besværliggøre arbejdet.
Links:
- From data boom to data doom: the risks and rewards of protecting personal data, Kasperskys rapport(PDF).
- One-Third of Data Breaches Led to People Losing Jobs: Kaspersky, artikel fra Securityweek.