Facebook: 29 millioner konti blev kompromitteret

Den sociale medie-gigant Facebook har nu opgjort tallene, efter firmaets tjeneste blev kompromitteret.

Først lød tallet på 50 millioner hackede konti.

Så blev det rette til op til 90 millioner konti, men nu har Facebook så selv regnet sig frem til, at 29 millioner brugere fik kompromitteret data i forbindelse med sikkerhedsproblemerne i slutningen af september.

Som DKCERT tidligere har beskrevet, var det en svaghed i den såkaldte ”vis mig-funktion”, der blev udnyttet.

Ifølge Facebooks blog fik 15 millioner kompromitteret data som navn, kontakter, telefonnumre og mail.

De øvrige 14 millioner fik yderligere kompromitteret flere følsomme informationer som adresse, brugernavn og fødselsdag.

Det er uklart, hvem der står bag og FBI og Facebook arbejder stadig på at finde den eller de ansvarlige.

Anbefaling:

Du bør altid skifte password, hvis en tjeneste er blevet kompromitteret. Anvend to-faktorsikkerhed, hvor det er mulig. Benyt ikke det samme password på tværs af tjenester.

Links: