Rapport: Hver anden dansker rammes af digital kriminalitet

I en ny undersøgelse, baseret på 2000 besvarelser, fortæller hver anden dansker, at vedkommende har mødt kriminalitet på nettet.

Ingeniørforeningen, IDA og Forbrugerrådet, Tænk har spurgt 2.019 danskere om deres udfordringer med informationssikkerhed på nettet.

Svarene viser, at hver anden dansker indenfor de sidste to år har været udsat for digital kriminalitet.

De områder, der ligger højest i svarstatistikken er kriminalitet, som tager sit udspring i falske konkurrencer og phishing.

596 ud af de 2019 besvarelser beretter, at de har været udsat for falske konkurrencer og 720 fortæller, at de har været udsat for phishing. 46 procent svarer, at de ikke har været udsat for it-kriminalitet i de seneste to år, skriver Ingeniørforeningen på sin webside.

I rapporten Danskernes informationssikkerhed, som DKCERT har udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, kan du ligeledes finde en detaljeret gennemgang af danskernes udfordringer med it-sikkerheden.

Links: