CFCS: Krigen ændrer ikke på vurderingen af truslen mod Danmark

Af Eskil Sørensen, 16/03/22

CFCS vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb fortsat er lav, men den kan ændre sig hurtigt

Center for cybersikkerhed har den 15. marts udgivet en trusselsvurdering set i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.

CFCS skriver i indledningen til vurderingen, at formålet bl.a. er at give en uddybende forklaring på, hvorfor CFCS fastholder trusselsniveauerne for cybertruslen mod Danmark og en forståelse for de faktorer, som kan få betydning for, hvordan truslen udvikler sig.

Hovedvurderingen er, at Ruslands invasion af Ukraine har forandret det sikkerhedspolitiske landskab og skabt en usikkerhed, der også har spredt sig til cyberområdet. CFCS fastholder de nuværende trusselsniveauer, som i parentes bemærket er på højeste niveau, men betoner også, at det nuværende spændingsniveau og situation betyder, at ’..de sikkerhedspolitiske forhold – og derved trusselsniveauerne – hurtigt kan ændre sig.’

At trusselsniveauet fra fx destruktive cyberangreb fortsat vurderes til at være lavt skyldes ifølge CFCS, at ’det er mindre sandsynligt, at Rusland eller andre stater har intentioner om at rette denne type angreb mod Danmark. Rusland har på nuværende tidspunkt ikke intentioner om at udvide krigen til også at omfatte NATO.’

Destruktive cyberangreb

CFCS definerer selv destruktive cyberangreb som værende cyberangreb med en forventet effekt som:

død eller personskade,
betydelig skade på fysiske objekter eller
ødelæggelse eller forandring af informationer, data eller software, så de ikke kan anvendes uden væsentlig genopretning.

Et destruktivt angreb har altså som navnet antyder ødelæggende karakter og er derfor svært at holde hemmeligt, mens fx cyberspionage foregår i det skjulte. CFCS skriver om cyberspionage, at niveauet allerede før krigen i Ukraine var højt og særligt rettet mod udenrigsministeriet og forsvarsministeriets område.

’Det er meget sandsynligt, at Rusland med invasionen af Ukraine forsat vil have et særligt fokus på at udføre cyberspionage mod myndigheder og organisationer i Danmarkder har betydning for Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.’

Selv om meget af verdens opmærksomhed er rettet mod krigen i Ukraine betyder det ikke, at der ikke også kan være udenlandsk interesse i dansk viden og forskning på ikke-sikkerhedspolitiske områder. DKCERT anbefaler, at institutioner i forsknings- og uddannelsessektoren fortsat opretholder fokus på høj cyber- og informationssikkerhed. Til det formål kan Center for cybersikkerheds tiltag til styrket cyberberedskab bruges som rettesnor.