Center for cybersikkerhed har udsendt 2024-udgaven af vurdering af cybertruslen mod Danmark.
Formålet med vurderingen, skriver CFCS i indledningen, ”..er at informere beslutningstagere i danske myndigheder og virksomheder om cybertruslen mod Danmark… Vurderingen kan bl.a. indgå som del af grundlaget for organisationers risikovurderinger.”
Center for cybersikkerhed har i sin række af trusselsvurderinger udgivet en ny, som adresserer kunstig intelligens. Trusselsvurderingen udkom fredag den 8. marts og omhandler, hvordan generativ AI udnyttes af ondsindede ondsindede aktører og de potentialer for misbrug, som teknologien medfører.
Centeret vurderer, at cyberkriminalitet i langt de fleste tilfælde handler om økonomisk gevinst for hackerne og udgør en af de mest alvorlige trusler mod Danmark og har omfattende økonomiske omkostninger for ofrene.
Cyberspionage udføres for det meste af andre stater, med det formål at få adgang til sensitiv og værdifuld viden, som danske virksomheder, offentlige institutioner og forskere, viden, som hvis det kompromitteres, kan den blive misbrugt til eksempelvis at svække Danmarks udenrigspolitiske indflydelse, og i sidste ende få betydning for Danmarks sikkerhed.
Sådan står der at læse i Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering, som blev udsendt fredag den 2. juni. Trusselsvurderingen vedrører specifikt telesektoren og afløser dermed den seneste trusselsvurdering mod sektoren, som er fra 2019.
Konkret sænkes niveauet for så vidt angår spionage fra HØJ til MIDDEL og niveauet for cyberaktivisme hæves fra LAV til MIDDEL.
Selvom telesektoren ikke direkte har med uddannelses- og forskningsområdet at gøre, så er trusselsvurderingen alligevel relevant at kaste et blik på af to årsager:
Center for Cybersikkerhed har hævet trusselsniveauet for cyberaktivisme mod Danmark fra LAV til MIDDEL. Det fremgår af en pressemeddelelse, som er sendt ud i dag.
Årsagen er aktivistiske cyberangreb udført i forbindelse med krigen i Ukraine, som CFCS vurderer i højere grad end tidligere vil kunne ramme mål i Danmark.
DKCERT har i dag publiceret sin årlige trendrapport. En rapport, som dels er DKCERTs beretning om året, der er gået, dels er DKCERTs bud på de trends, vi forventer vil være fremherskende.
Rapporten indledes med årets vurdering af cybertruslerne mod sektoren, som konkluderer – hvilket næppe kan være en overraskelse for mange – at truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage er meget høj. Sådan har den været i flere år, og det ændrer krigen i Ukraine ikke på.
Center for cybersikkerhed har den 15. marts udgivet en trusselsvurdering set i lyset af Ruslands invasion af Ukraine.
CFCS skriver i indledningen til vurderingen, at formålet bl.a. er at give en uddybende forklaring på, hvorfor CFCS fastholder trusselsniveauerne for cybertruslen mod Danmark og en forståelse for de faktorer, som kan få betydning for, hvordan truslen udvikler sig.
Rusland kan have stået bag cyberspionage mod Universitetet i Tromø (UiT – Norges arktiske Universitet). Det skriver Computerworld på baggrund af en artikel på den norske, statslige tv-station NRKs hjemmeside.
Selve hændelsen fandt sted tilbage i 2020, et hackerangreb, der blev betegnet som ’alvorligt og uafklaret’. At sagen kommer frem nu skyldes, at NRK er kommet i besiddelse af oplysninger, der efter NRKs opfattelse viser, at Rusland stod bag angrebet.
Truslen mod dansk viden er i stigning. Sådan lyder vurderingen i korte træk fra Center for cybersikkerhed, der fredag i sidste uge sendte en ny trusselsvurdering på gaden. Det er første gang siden 2018, at en trusselsvurdering fra CFCS specifikt behandler dansk forskning og derfor påkalder den sig også ekstra opmærksomhed.
Center for Cybersikkerhed (CFSC) vurderer, at cyberkriminalitet er den største digitale trussel mod luftfartssektoren.
I løbet af de næste par år kan luftfartssektoren således forvente at blive ramt af forsøg på cyberkriminalitet. Særligt ransomware udgør en trussel mod sektoren, men sektoren kan også forvente forsøg på direktørsvindel og tyveri af kreditkortoplysninger, skriver CFCS i trusselsvurderingen.
Vurderingen analyserer truslerne mod danske lufttrafikstyrings- og luftfartsmyndigheder, lufthavne, flyselskaber og underleverandører til flyproducenter.