Web-angreb blev fordoblet på en måned

Sikkerhedsfirmaet Symantec blokerede næsten dobbelt så mange web-baserede angreb i april som i marts.

Ifølge firmaets statistik blokerede det hver dag i gennemsnit over en million webangreb i april. I marts var tallet 584.000.

Man skal over et år tilbage for at finde lige så høje tal: I november 2015 blokerede Symantec 1,256 millioner angreb om dagen.

Web-baserede angreb anvender typisk såkaldt exploit kits. Det er programmer, der kører på en webserver. Når nogen besøger webserveren, afprøver programmet en række angreb på kendte sårbarheder i den browser, den besøgende anvender.

Exploit kittet RIG var det mest aktive. Det tegnede sig for 29,5 procent af alle angreb i april.

Anbefaling

Hold software opdateret for at mindske risikoen for web-baserede angreb.

Links