Your brain is the first line of defence part 3

Jake Doubt, sikkerhedsmanden på Guilder University, graver dybere og dybere ned i sagen om de uvederhæftige henvendelser til ansatte på universitetet.

GÈANTs videoføljeton i anledning af sikkerhedsmåneden er nu nået til episode 3. Vi møder en ny kollega på universitetet, Dr. John Smart, der forsker i et område, som der er store politiske og økonomiske interesser i: Udødelighed(!).

Dr. John Smart får en henvendelse, som mange forskere og universitetsansatte har fået i mange år og helt sikkert stadig får det. En besked med henvisning til en personlig snak på en konference måneden før med en anmodning om samarbejde. Beskeden indeholder et link til download af forskningsmateriale. Problemet er, at den begavede Dr. John Smart aldrig har mødt personen bag henvendelsen Dr. Alex Crick - hvis navn er en parafrase over ordet "crook", som jo betyder skurk. Crick kommer fra et universitet med de lige så bemærkelsesværdige navn De Fake University. Og derfor undrer Dr. Smart sig og laver lidt research på Dr. Crick.

Hvad der mere sker, skal ikke afsløres her.

Du kan selv se videoen neden for og imens kan du overveje, hvor mange af den slags henvendelser du selv har skrevet. Altså hvis du har mødt en interessant person på en konference, sendt en besked på mail eller LinkedIn for at afsøge mulighederne for en kop kaffe og evt. samarbejde. Det er også interessant at vide, hvor mange gange du har modtaget den type beskeder. Det handler cybervoxpoppen om.

Links:

https://www.youtube.com/watch?v=E1qwimzWtr4

Cybervoxpop

Har du nogensinde modtaget beskeder med forespørgsler om professionelt samarbejde, som du har slettet, fordi du var i tvivl om ægtheden af henvendelsen?

Prøv også vores vores cybervoxpop fra episode et https://cert.dk/da/news/2024-10-01/Your-brain-is-the-first-line-of-defence-part-1 og episode to https://cert.dk/da/news/2024-10-09/Your-brain-is-the-first-line-of-defence-part-2.