Microsoft lukker ned for SettingContent-ms-svaghed
Af Nicolai Devantier, 11/07/18
Microsoft har opdateret listen over uønskede filer, der udelukkes i Office 365-dokumenter. Nu er SettingContent-ms-fil-formatet blevet tilføjet til listen.
Microsoft blokerer således for brugen af de indlejrede filer i Office-dokumenter via funktionen OLE (Object Linking and Embedding).
Listen indeholder nu 108 ’farlige’ fil-udvidelser. Udover ContentSetting-ms indeholder listen også fil-formater som eksempelvis EXE, JS, MSI, VBS og PowerShell-udvidelser.