Af Torben B. Sørensen, 24/03/18
Center for Cybersikkerhed oplyser, at danske universiteter var blandt ofrene for et større internationalt angreb med phishing-svindel i 2014-2016.
Ifølge DKCERTs oplysninger faldt 25 medarbejdere ved tre danske universiteter for svindlen, så svindlerne fik fat i deres passwords.
Der er sandsynligvis tale om et angreb, som DKCERT beskrev i marts 2015:
Af Torben B. Sørensen, 15/01/18
De seneste måneder er andelen af e-mails med forsøg på phishing vokset. I december udgjorde de 0,05 procent af alle mails, oplyser sikkerhedsfirmaet Symantec.
Dermed er andelen tæt på niveauet fra juni og juli, hvor den toppede i 2017.
Phishing-mails forsøger at lokke modtageren til at besøge et websted og indtaste fortrolige oplysninger.
Af Torben B. Sørensen, 13/11/17
Hvert fjerde password som svindlere får fat i ved hjælp af phishing, kan bruges til at få adgang til offerets brugerkonto. For data fra datalækager er andelen under syv procent.
Det fremgår af en analyse, som sikkerhedsforskere fra Google, University of California, Berkeley og International Computer Science Institute har gennemført. Forskerne har set på data om brugernavne og passwords, som kriminelle har haft adgang til fra marts 2016 til marts 2017.
Af Torben B. Sørensen, 23/10/17
I august udgjorde phishing 0,04 procent af alle mails, i september var andelen 0,038 procent.
Det fremgår af statistikker fra sikkerhedsfirmaet Symantec.
I juni og juli var andelen oppe på 0,051 procent, det var det højeste niveau i et års tid.
Symantec: Latest Intelligence for September 2017
Af Torben B. Sørensen, 28/08/17
DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) er en metode til at mindske risikoen for at modtage e-mails med forfalsket afsenderadresse.
Når en organisation offentliggør en DMARC-politik, medfører det, at andre kan kontrollere, om e-mails der angiver at komme fra organisationen, rent faktisk gør det.
337 af virksomhederne på Fortune 500-listen har ingen DMARC-politik.
Af Torben B. Sørensen, 22/08/17
Fem amerikanske sikkerhedsforskere har skrevet artiklen "Detecting Credential Spearphishing Attacks in Enterprise Settings". Her beskriver de en metode til at opdage spearphishing – målrettede e-mails, der forsøger at få ansatte til at oplyse deres brugernavn og password ved at lokke dem hen på en falsk login-side.
Til projektet fik forskerne adgang til over 370 millioner e-mails fra en virksomhed med tusindvis af medarbejdere. Deres metode fandt frem til seks spearphishing-angreb, som medarbejdere var faldet for. Et syvende angreb opdagede metoden ikke.
Af Torben B. Sørensen, 17/08/17
En af udvidelserne er CopyFish, som DKCERT tidligere har omtalt. Gennem et phishing-angreb fik en angriber fat i login-data for udviklerkontoen og overtog kontrollen med udvidelsen. Derefter blev der udsendt en version, som viste uønskede reklamer hos brugerne.
Sikkerhedsfirmaet Proofpoint har opdaget flere andre udvidelser, som hackere på samme måde har overtaget:
Af Torben B. Sørensen, 04/08/17
Problemet, der er løst nu, opstod, da en af udviklerne af Copyfish modtog en e-mail, der angav at komme fra Google. I mailen stod der, at Copyfish-udvidelsen til Chrome ikke opfyldte kriterierne for udvidelser. Der var et link til yderligere information.
Da udviklere klikkede på linket, blev han præsenteret for en loginside, der lignede Googles. Han udfyldte login-felterne, hvorved bagmændene fik adgang til brugernavn og password.
Af Torben B. Sørensen, 19/06/17
Det viser kvartalsstatistikken over netbankindbrud og social engineering fra Finans Danmark (det tidligere Finansrådet).
Der var i kvartalet fire forsøg på netbankindbrud. Et af dem medførte et tab på 40.000 kroner, de øvrige fejlede.
I alt registrerede Finans Danmark 192 forsøg på social engineering såsom phishing. 54 af dem førte til tab.
Af Torben B. Sørensen, 09/06/17
Tre forskere ved Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg og Universität des Saarlandes har undersøgt, hvad der får folk til at klikke på links i phishing-mails. De sendte beskeder via mail og Facebook til over 1.200 studerende.
Beskederne kom fra en ikke-eksisterende person. De indeholdt angiveligt et link til billeder fra en nytårsfest. Hvis man klikkede på linket, kom man til en webside med en fejlmeddelelse.
20 procent af dem, der modtog beskeden via mail, klikkede på linket. Næsten 43 procent af Facebook-brugerne klikkede på det.
