Flere brugere på Twitter bringer billeder af udskrifterne. De indeholder en besked om, at printeren er hacket, sammen med billeder dannet af bogstaver og tal (ASCII art).
Ifølge The Register har hackeren søgt efter printere med åbne tjenester for RAW, Internet Printing Protocol og Line Printer Remote services. De anvender portene 9100, 631 og 515.
En søgning efter IP-adresser med port 9100 åben finder godt 143.000 enheder.
Flere af sårbarhederne har været kendt tidligere. Men forskerne har påvist, at de findes i printere, og at de kan udnyttes i praksis. Til det formål har de udviklet værktøjet PRinter Exploitation Toolkit (PRET).
Nogle af sårbarhederne skyldes ikke fejl i printerne, men er resultat af indbyggede funktioner i PostScript-sproget.
Sårbarhederne gør det muligt at sætte en printer ud af drift, få øgede privilegier, tilgå print-jobs, få fat i fortrolig information og udføre programkode.