Af Torben B. Sørensen, 05/02/18
Tendensen med få defacements fortsætter.
Antallet af defacement-angreb på danske websteder i januar var på samme niveau som i december: 119 domæner blev overtaget.
Ved et defacement-angreb placerer en hacker sit eget indhold på offerets websted. Ofte er der tale om masseangreb, hvor flere websteder på samme IP-adresse overtages på en gang. Det skyldes ofte mangelfuld sikkerhed hos det webhotel, siderne ligger hos.
69 af domænerne fra januar blev ramt i masseangreb. Det største fandt sted den 18. januar, hvor 41 websteder blev overtaget i samme angreb.
Tallene stammer fra statistikwebstedet Zone-H.
Anbefaling
Kontroller webhotellets sikkerhed og historik, før du vælger det.